Det østjyske istidslandskab er, ifølge Anne Margrethe, med til at gøre Aarhus charmerende. Byens bakker og dale, der strækker sig helt ind til centrum, er meget kendetegnende for byen – og noget hun savner, når hun besøger andre steder i Danmark.
Hun har svært ved at vælge, når det kommer til hendes yndlingssted i byen. Men det at naturen er så tæt på Aarhus, spiller en vigtig rolle for Anne Margrethe. Hun udpeger Solgården på ‘bjerget’ som sit yndlingsspot, for udsigten her er smuk en sen aften, når man kan se udover den oplyste by med blik helt ned til havnens kraner.
Anne Margrethes motto: Mød verden nysgerrigt, bidrag til fællesskabet og vær med til at udvikle det i en konstruktiv retning.